I Hulernes Rige

Der er mørkt, mørkt, mørkt
Her i hulernes rige
Det er koldt, koldt, koldt
Her paa djævlens ø
Der er fastfrosne skæbner ingen sommer kan tø
Blandt udviskede sjæle
Der vil falme og dø
Og saa er der taarne af visdom
Der rejser sig højt og kan se
Som følger nattens flydende spor
Til hvor intet aander og intet gror
For at møde skovens dæmonfyldte sind
I den bidende kølige nordenvind
Fra tiden hvor det første blad falder
Hvor skoven, frosten og maanen kalder
Under stjerner der er døde vi alle kan se
Og stjerner der fødes vi intet ved til
Er der taarne der skraber mod maanen!
Imens I lever der hvor intet sker
Blandt dæmoner og sjæle I aldrig ser
For der er jo mørkt, mørkt, mørkt
Her i hulernes rige...
Det er koldt, koldt, koldt
Her paa djævlens ø
Der er fastfrosne skæbner ingen sommer kan tø
Blandt udviskede sjæle
Der vil falme og dø