Levende Begravet

Frygten tændes i den dødes sjæl
Alt er mørkt og stille, du kan ikke bevæge dig
Du vågner fanget i din egen grav.

Stemmer fra verden derover høres
Dit navn nævnes, og til jord du bliver
Den dødes skrig der aldrig vil høres
Ormebefængt jord, står som mur mellem død og liv
Lugten af ligene dig omkring, fylder dit sind
Dødens alvor dig pludseligt slår.

den sidste trampen fra oven høres begive sig bort
Alene tilbage i skæbnens kiste, dødens lys sig nærmer.

Banken og skratten på træ, ingen nytte gør
Neglene knækkes og knoerne flækkes
Blod fra hoved foser, vil det bli din død?
Ingen nåde, for stemplet du er.

Døden sig nærmer, ilten forsvinder
Kroppen ligger lam, som håbet forsvandt
Dine øjne vender sig tættere mod de dødes lys
Det sidste åndedræt skal føles som et liv fyldt af pinsler.

Svæger nu imellem liv og død
Alt der før var sort, bliver til det mørkere.

Hjertets slag forsvinder i takt med øjnene lukkes
Sjælen din forlader kroppen, for at begive sig ud på en ny rejse.

I Tågerne fra de dødes rige din sjæl nu svæger rundt
Et lys nærmer sig, og de ukendte skikkelser dig tager imod
Et fremmet sprog, dig en sidste chance for livet gir
Bed om nåde, og tilbage til livet du vil sendes
Ta imod, og du skal sejre, sig nej og din sjæl vil for evigt gå tabt
dette er valget dit, imellem liv og død.