Moder Hyld

Den hellige hyld er fruens træ
Fæld den ej, brænd den ej
Ve den, der gør; ve den, der tør
Den hellige hyld er fruens træ
Skæm den ej, skad den ej
Ve den, der gør; ve den, der tør
Ve den, der gør; ve den, der tør
Ve den, der gør; ve den, der tør.

Vreden og ældet, på bakken den står
Tæt ved den lægende kildes åre
I dansende pjalter er hylden omsvøbt
Hængt der af stakler, for kure købt
Dea natura, den fribårne ånd
Dvæler under grøn hyldevand
Ser hver gerning, hører hvert ord
Væver din skæbne, hvor hylden gror.

Den hellige hyld er fruens træ
Fæld den ej, brænd den ej
Ve den, der gør; ve den, der tør
Den hellige hyld er fruens træ
Skæm den ej, skad den ej
Ve den, der tør
Ve den, der tør.

Hun væver dit vel
Hun væver din ve.

Hun plejer den, vogter den, gødsker dens jord
Værner den vel med trolddomsord
Skønt hun ej ses er hun visselig der
For hyldens grønt løv-tag har hun så kært
Tag ikke en gren, en blomst, et bær
Rør ikke det, som ej tilhører jer
Fæld den ej for morskab og sjov
For hyldemoderens hævn er grov.

Nærm jer med agt der, hvor hylden gror
Uanset på hvad I tror
Formild hende, blidgør hende med offer og bøn
Den, der agter hende, får sin løn
Lykkes det at opnå hendes gunst
Så nyder han godt af hendes kunst
Mod de trofaste er hun god og næn
Men trodser man hende, sygner man hen.

Hun ser alt, hun ved alt
Hun er der, hvor hylden er
Hun ser alt, hun ved alt
Hun råder over hyldens gåder
Hyldemoder.

Hey! Hey! Moder Hyld!
I din gunst og din nåde, smil nu til mig!
Hey! Hey! Moder Hyld!
Lad dit helende lys nu skinne på mig!
Hey! Hey! Moder Hyld!
I din gunst og din nåde, smil nu til mig!
Hey! Hey! Moder Hyld!