Bruderov Paa Hægstadtun

Thi en Tørst; giv mig noget af hin
Brændende Børst!
Idelig higende efter at druknes i udhungrende Qvider
Lav Felen spille til Dans; Piger yndige jeg giver min Ans
Ingerid, ingenlunde skal De nemme just hvor jeg lider

Til Helved med Aslak Smed
Og jer Lunde-Bærmer med
Der stummes i Hvisken og Nid
Paa hin Tun hvo Dansen stod
Voldes nu mit vaage Taalmod
Leiten er nær; velende I ere
Faafængt at begiære min Grid!

Ingen Pige velig bestrider en gyntsks for en graanets Haand
O, Ve og Lede; finnes her nogen yndige der kan volde Mon?

Aat Gildes Tun blandt Hedalsfolket en Mø forkunn
Lod mig Hægstadbondens Datter
Blindt forsømme
For dit Leie kan jeg nys komme i sortladen Lys
Thi over Mulmets Varulvham dit Blod at tømme!

Brudgommen tryglende om
Hans saa kiærkomne Blom
Jeg fra Stabbur skulle hente
"Ingerid vil ei paa Laasen lette
Klarer De bedaare hin Kiætte
Vil De faa een Stud til dit Traa
Om De mi Ingerid vil hente!"

Saa svandt Peer; blottet for Tilsyn noget mer
Hvorimod Tunet i Argskab skaaldet livlig op
Men nu op i Skrænten steil de skielnet ham
Og over hans Skulder; unge Ingerids Krop!

Knoger hvidnes i Avind, der sværtes balstyrig hin
Smeden attraaende efter eders Skiærsilds Hier
Hvor Hinmanden selv giør op jer Bod i idel Bel
Dog een ung Mø i hint Hurlumhei siauende tier:

"Vil min Peer da attende
Til mig saa trofast vende?
Hengiven skal jeg nu li
Og aldrig til nogen anden
Søge Trøst; Vaar og Høst
Venter jeg dig for al Tid"