Fandens Mælkebøtte

I tors lysskær
Grønnes kaos
Ved myriadens stiernehær
I menneskens huus
Slaaes nu rod
Som en gave fra promethevs

Jeg priser dig, mælkebøtte
Skyll nu over mig
Mod plage og sygdom
Spir og gro
Af lysets ve
Ligesom fanden selv

Op med helvedsmagt
Skærsild gul
Op!, op!, i al din pragt
Blot slig skønhed
Og blot hin alene
Kan stadig vares ved

Vi priser dig, mælkebøtte
Skyll nu over os
Mod hunger og nød
Spir og gro, af lysets føde
Ligesom fanden selv

For trædet skanken
Og forsmædelig fod
Staaer du lige ranken
Først skærsildgul
Saa kiøldenshvid
Ligesaa i iordens bul

Under hvide vinger bæres
I enske evighedens traa
Gennem stængelen mælken gæres
Til, tusind diævelyngel smaae

Selv mod ædder og hakke
Og mod tidseliern
Vil du ei sakke
Men du, til evig tid
Skal staae som vink
Til menneskens lid

Mod takked rand
Mod løvens tand
Skal sinder knuges
Af skærsilds blom
Drives lutring, drives liv
Saa freden holdes tom

Under hvide vinger bæres
I enske evighedens traa
Gennem stængelen mælken gæres
Til, tusind diævelyngel smaae

I kosmos, en streg
Ordenen bugnes deraf
--et kaoskræfters pek
I vansindets have
Forvolder udkrudtet
Tugten sig at tave

Jeg priser dig, mælkebøtte
Skyll nu over mig
Mod plage og sygdom
Spir og gro
Af lysets ve
Ligesom fanden selv