Alvesang Fager

I Furusnar hvor hin varme Gust iblandt grødefulle Trær ledt saa suser
Og rafser løst i hint dansende Løvet der ved Efteraaret det ej luser,
Vi slitne Lester setter ved Anges Lyngblom hine Midsommers Dage
Thi ved smukkeste Ettmaals Skumskott at høre Alvesang fager.

Elysisk Madrigal lokkende besiælt ved skindbarlige Skogers Kilde;
Kvædet i sælt Mæle, vi lod os drages mod hint Alvearnets Gilde
Saaledes kunne vi erkjenne hvorimod Runddansens Holt bar til Skue
Disse Yndens Creaturer om hin høirejste Alvedrott paa hans Tue.

Hyss, vær helt stille
Kan I høre de synge?
Hyss, vær helt stille
Kan I høre de spille?

Hyss, vær helt stille
I maa ej Kvadet tynge
I maa ej Kvadet ille.

Bardus disse springende kring tre
Lamslaatte Mænd med vid aabne Arme
Hvor hende vi i Bevens Hemning var
Ved hvide Knoger om Klinges Balg
Kast os i Nivlheim om i Dyst ej da
Disse bannsatte Avaat os harmer;
Men hvad ser jeg? Af Aasyn mildt vi
Ledes henimod Gilde til vaart Valg.

Ved Herdes Gjæstfrihet Alvedrott bringer hin Mjødkalk thi at innby
Og Stillheden kuges i et Hugnads Gjall naar Alvene tager til at spille
Thi hen holdes det ej att paa Dans hvorvidt der kvedes mod Morgengry
Naar tre Mænd hever Rimkalkerne i Glede for at de ej voldte dem ille.

Hyss, vær helt stille
Kan I høre de synge?
Hyss, vær helt stille
Kan I høre de spille?

Hyss, vær helt stille
Du maa ei Kvadet tynge
Du må ei Kvadet ille.