Dødedansen

Byg dit hjem ude på vandet
Så danser jeg på oprørt hav
Byg dit hjem inde på landet
Jeg danser dig stadig til din grav
Bed en bøn, din sjæl til trøst
I håbet om, at du bliver frelst
Men glem nu ej, livets svær brøst
Der har gjort dig til træl.

Følg med mig
Kom, tag min hånd og træd den sidste dans
Bliv til støv, til asker, til muld
Drot og almue, alle mænd bliver mig huld.

Selv konger og bisper bukker for mig
Dog er jeg hoffets uønskede gæst
Rigdom og stand rører ej mig
Jeg tager den ene mand, lige så den næst'
Kongers borge yder ej ly
Fæstningers mure er ej tykke nok
Skæbnen og døden kan ingen mand sky
Kom, tag min hånd og dans i min flok.

Følg med mig
Kom, tag min hånd og træd den sidste dans
Bliv til støv, til asker, til muld
Drot og almue, alle mænd bliver mig huld.

Du kender mig, men har ej mødt mig før
Knokkelmanden banker på din dør
Døden hamrer på din dør.

Hele dit liv var jeg få fjed bag dig
Altid beredt til at tage dig med mig
Nu ta'r jeg dig med mig.

Mærk gravens kulde, lugt den våde ler
Vær nu ej ræd, du lever ej mere
Dødsangst behøves ej mere.

Dans til det hinsides, dans til din grav
Dans nu med mig, det er al kødets gang.

Dansen er al kødets gang
Du kender mig på gerningens gang.

Men kig nu godt på mit åsyn
Knoglerne, hvor kødets væv hang
Folk slår kors ved mit syn
Hyld mig nu, ydmygt og fromt
Slut dig til dansens kæde
Vinen var sød, men kalken er tom
Belav dig nu på guds vrede.

Følg med mig
Kom, tag min hånd og træd den sidste dans
Bliv til støv, til asker, til muld
Drot og almue, alle mænd bliver mig huld.

Fra kongesøn til ynkelig tigger
Købmandens kone til ussel skøge
Fra pave til pjalt, en ting er sikker
Alle skal dø, og gravens fred søge
Når det skal ske kan ingen mand spå
Hvorlunde det times kan ingen mand vide
Når klokkerne kimer i tågerne grå
Da danser du her ved min side.