Og Landet Ligger Så Øde Hen

I kroen, i møllen, i kræmmerens bod
Kryber begsorte skygger
Ej kromand, ej møller, ej kræmmerens søn
Bjærgede livet
I sang og i sagn og i skyggernes rige
Lever de saliges sjæle
Mens ligene ligger og rådner til muld
Døden er blandt os.

... Og landet ligger så øde hen.

Ej længere høres latter og leg
Livets flygtighed kendes
Thi graven har gjort krav på mange godtfolk
Karske som syge
De rådner i rader i jorden så kold
- Ormens dyndede rige -
En stilhed har sænket sig over vores land
Døden er blandt os.

Hvad nytter en kirke uden en præst?
Hvad nytter et skib uden en gast?
En gård uden nogen husmand
Et herberg uden en kromand
... Og landet ligger så øde hen.

Hvem trøster et barn uden en mor?
Hvem trøster en søster uden en bror?
Et ting uden nogen tingmænd
En mester uden en svend
... Og landet ligger så øde hen.

Vi vil rejse os igen
Vi vil stå stærkt igen
Og mænd vil finde kvinder
Et lys mørket nu skinner
En ny verden vil opstå.

Og vi vil stå stærkt igen.