Spigrene

Jeg så på da sygdommen kom
Jeg så på da den fordærvede vores land
Jeg så på og var forfærdet
Så på og var som lammet
Da sygdommen kom.

Jeg stod tavs da folk skreg for hjælp
Jeg stod tavs da jeg var ræd for at dø
Jeg stod tavs lidt for ofte
Stod tavs lidt for længe
Da folk skreg for hjælp.

Gud har dømt os til døden
Gud har dømt os til døden
O! Gud har dømt os til døden.

Skal vi så dø ligesom dem?
Skal vi så i helvede brænde?
Skal vi så bukke under for pestilensen
Og dø ligesom dem?

Vi spærrede dem inde i deres hjem
Vi spærrede dem inde for at dø
Vi spærrede de karske ind med de syge
Ja, inde i deres hjem.

Vi har dømt dem til døden
Vi har dømt dem til døden
O! Vi har dømt dem til døden.

Jeg græd da bylderne kom
Jeg græd da mine børn blev syge
Jeg græd af hjertesorg, græd for vores sjæle
Da bylderne kom.

Jeg lyttede da de spærrede os inde
Jeg lyttede da både kone og børn døde
Jeg lyttede i ensomhed, lyttede til mørket
Da de spærrede os inde.