Jagten

Når vinden buldrer i vinternatten, men skoven er stille
Da er det bedst at holde sig inde bag lås og slå

Var dig, var dig
For den vilde jagt

Når vinden hyler I nattemulmet på mørke heder
Og julebluset I askedyngen på arnen ulmer
Da kan man høre to hundes grøen, en fjern en næmer'
Så si'r de gamle "Nu rider følget, nu starter jagten"

Var dig, var dig
For den vilde jagt

Når hestevrinsken og hovslag høres I nattens tomhed
Sæt stål I døren og spjæld for gluggen, søg ly I halmen
For da kan flokken dig ej forfølge og volde skader
Men ve den vandrer, den ganger ene ensomt sted!

Jep!

Stygge er jægersmændene, svare og sorte som døden
Grumme er de sorte hunde, grimme, store og bredøjed'

Sorte er horsene de rider, sorte er bukkene de rider
Gru de hvileløses ridt, gjaldene færdes de igen

Når vintervinden uvented vender, skal du være varsom
Og hører du hovslag og tæller otte på hersens ganger
Da kan du vide at jagten kommer og kræver ofre
For med den drages en tid med ufred, din død til følge!

Var dig, var dig
For den vilde jagt