Laster Og Tarv

Kvinden min var en køn liden mø
Så fin som ønskes kunn'
Ravn mørke øjn' og mild åndepust
Og måne bleg hud har hun.

Skønheden er hendes sinds hårde mål
Som først hun holdt' fordulgt
Hendes vilje groed' som et jern hårdt greb
Der siden giftermålet fulgt.

Hey! Hey! Kampen er mit kald
Tre alen høj til akslen
Hun får aldrig bugt med mit druk
Så tit jeg end sættes på tærsklen.

Med solen i øst stavrer jeg hjem
En snes øl gjord hjertet varm
Men heller' ville jeg døje hundrede sværd
End hendes hvasse harm.

Tøser og skøger ta'r jeg med glæde
Når tøndens indhold siler.

Røbes jeg snart og det gør jeg skam nok
I sneen vil jeg hvile.

I fred!
I strid!
Efter hedensk skik aflægges ed.

Ved sejl!
Ved åre!
På bølgekam på salten strand.

Ej drik!
Ej hor!
Kunne still' mit hjert' for evigt.

Ved øks'!
Ved sværd!
Kvinderne er kampen værd.

Hey! Hey! Kampen er mit kald
Tre alen høj til akslen
Hun får aldrig bugt med mit druk
Så tit jeg end sættes på tærsklen.

Til gilde vi går våbenføre mænd
I sejrens stund
Hvor mjøden flyder og frillerne tyer
Og frister med skød og med mund.

Hvis jeg fortalt' hend' ville hun ej forstå
At jeg som de fleste i vores land
Har mine laster og mine tarv
Min brøde - at være en dødelig mand.

Hey! Hey! Hey! Hey!

Hey! Hey! Kampen er mit kald
Tre alen høj til akslen
Hun får aldrig bugt med mit druk
Så tit jeg end sættes på tærsklen.